Tip en ven Tip en venPrintPrintRSSAbonner på RSS-feed
 

Kommuner vil af med bopælspligten

Af: Kim Palm

08/10/12

Flere kommuner er på vej til helt at afskaffe bopælspligten og dermed gøre det muligt at købe et helårshus og forvandle det til fritidsbolig.

På Fejø vil flertallet af øboerne af med bopælspligten. Her står 40 helårshuse tomme, mange af dem i frit forfald. Derfor har Fejøboerne nu bedt Lolland Kommune om igen at få lov til at sælge helårshuse som fritidsboliger, fortæller Fejø-foreningens formand Jørgen Møller.

 

 

Underskriftsindsamling
- Det eneste rigtige er få folk til at købe de her huse, så de ikke ender som såkaldte spøgelseshuse, der skæmmer øen, siger Jørgen Møller, der har stået bag en underskriftsindsamling på Fejø, der nu afventer politisk behandling i Lolland Kommune.

I Vordingborg Kommune har politikerne valgt at afskaffe bopælspligten - undtagen i byerne Præstø, Stege og Vordingborg. Det har øget efterspørgslen efter huse på landet, fortæller ejendomsmægler Søren Kraneled fra Møn.

Flere indbyggere
- Det har stor betydning også for tilflytningen, hvis der kommer nyt liv i tomme huse. For en del af dem, der f.eks køber et helårshus på Møn som fritidsbolig, ender med at slå sig ned permant på øen, siger Søren Kraneled.

Også Samsø, Langeland og Morsø Kommuner har mere eller mindre ophævet bopælspligten for at undgå flere tomme boliger end højst nødvendigt.

Regelændring på vej
By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) varslede i foråret, at han ville se på en regelændring, der gør det nemmere for kommunerne at lempe bopælspligten.

På landsplan er 10.200 boliger forladt, og hvis ikke de finder en køber, skal de rives ned.

 
ArkitektLandskab & HaveSkovfogedeTeknik & EnergiØkonomi & Jura
Created by
Webdesign:
crosendahl.dk

Programmering:
jyskweb.dk